English 
Debatoplæg af: Morten Harboe-Jepsen, adm. direktør i Emballageretur og Torben Frahm, adm. direktør i ERP Denmark.
Debatoplægget er blevet bragt i Cleantech Watch.
Det estimeres, at i alt 41.000 virksomheder bliver omfattet af de kommende producentansvar for emballage, og at 1,1 mio. ton emballage skal håndteres – en omfattende opgave, der kommer til at koste de berørte virksomheder 2,35 mia. kr. om året at få håndteret.
Langt de fleste virksomheder vælger at løfte producentansvaret i fællesskab gennem såkaldte kollektive ordninger, såsom Emballageretur og ERP Denmark, der begge har løftet producentansvar for elektronik og batterier siden 2005.
Begge organisationer hjælper også virksomheder med at håndtere det kommende producentansvar for emballage og er en del af den følgegruppe, der understøtter Miljøministeriet i at udforme lovrammen omkring producentansvaret for emballage.
Netop lovrammen giver anledning til væsentlig bekymring. Konsekvenserne af den model, der i øjeblikket foreslås til at dække kommunernes omkostninger til indsamling af emballageaffald, har nemlig potentialet til at slå bunden ud af affaldshåndteringen – og det kan have enorme økonomiske omkostninger for de danske virksomheder, der omfattet af producentansvaret på emballage.
Det er en problematik, som er blevet påpeget over for Miljøministeriet flere gange, senest i et høringssvar, der blev afleveret i slutningen af januar.
Vidt forskellige priser for den samme opgave
Det er særligt den såkaldte ’tildelingsmekanisme’, der foreslås i lovgrundlaget for producentansvaret for emballage, som er bekymrende.
Producentansvaret for emballage rummer flere praktiske opgaver – bl.a. indsamling af emballageaffald. Kommunerne indsamler emballageaffaldet, og virksomhederne betaler kommunernes omkostninger gennem producentansvaret.
Tildelingsmekanismen fordeler kommunerne mellem de kollektive ordninger på en måde, der afspejler den markedsandel, som de kollektive ordningers medlemsvirksomheder repræsenterer i forhold til volumen i mængder af emballageaffald. Den kollektive ordning kompenserer så de kommuner, den er blevet tildelt, på vegne af sine medlemsvirksomheder.
Som det er nu, er der i lovrammen omkring producentansvaret for emballage lagt op til en metode, hvor den geografiske tildeling af kommunerne bliver skæv i forhold til enhedspriserne, fordi myndighederne vil kompenserekommunerne i forhold til det reelle omkostningsniveau.
Det er her ubalancen opstår. For kommunerne har forskellige affaldsordninger, der varierer meget i pris pr. indbygger, og dermed har de også uensartede omkostningsniveauer.
Det betyder reelt, at to ens producenter, der er medlem i hver sin kollektive ordning, vil kunne blive pålagt vidt forskellige krav om økonomisk kompensation for en service, der i bund og grund er den samme. Det er i sig selv ikke et problem, men det bliver det, hvis der ikke tages højde for det i lovgivningen, og det gør der ikke for nuværende.
Vi er tilhængere af konkurrence, når den er baseret på, at den enkelte producent har muligheden for at påvirke egne omkostninger og forretningsvalg. Men når konkurrencen skabes på baggrund af udefrakommende, ulige omkostninger, der tilsidesætter producentens egentlige konkurrencekraft, er det et problem.
Håndtering af emballageaffald kan bryde sammen
Problemet vil vise sig allerede til sommer. Fra april til og med august skal virksomhederne nemlig registreres ved myndighederne, indberette deres forventede emballagemængder og tage stilling til, om de vil melde sig ind i en kollektiv ordning.
Selve tildelingen af kommunerne og dermed omkostningerne sker dog først på et senere tidspunkt. Derfor er det på nuværende tidspunkt et lotteri for virksomhederne, om de ender i en kollektiv ordning med lave eller høje omkostninger. Virksomhederne er bundet til deres medlemskab i deres kollektive ordninger i minimum et år, hvorefter de kan skifte ordning, hvis de ønsker.
Med den nuværende økonomiske ramme vil den naturlige mekanisme derfor være, at virksomheder søger mod den kollektive ordning med de laveste kommunale omkostninger. Denne medlemsbevægelse repræsenterer to problemer:
- De kollektive ordninger er bundet til deres økonomiske og praktiske forpligtelser ved producentansvaret i en bindingsperiode, der ikke flugter én til én med tildelingsperioden. Forventeligt vil de kollektive ordninger, der har fået tildelt de kommuner med de højeste omkostninger, miste medlemmer. Når medlemmernes bindingsperiode er forskudt i forhold til tildelingsperioden, vil de kollektive ordninger være forpligtet til at løfte forpligtelserne ved producentansvaret i en periode, selvom et medlem og dermed det medlems økonomiske bidrag vil forsvinde. I sidste ende kan det betyde, at den kollektive ordning ikke kan varetage sin del af producentansvaret. Det vil påføre kommunerne et tab og betyde, at håndteringen af emballageaffaldet formentlig vil bryde sammen i løbet af meget kort tid.
- Medlemsbevægelserne vil også betyde, at man skaber incitament for et monopol med kun én samletkollektiv ordning med dertilhørende manglende konkurrence i pris, service, innovation mm
Dette kan ske uanset om virksomhederne vælger Emballageretur, ERP Denmark eller en tredje, fjerde eller femte kollektiv ordning.
Financial clearing house skaber balance
I stedet for den nuværende løsning kan myndighederne etablere et såkaldt ’financial clearing house’.
Med et financial clearing house samler man alle informationer om kommunernes omkostninger, og fordeler dem ligeligt efter markedsandel. På den måde får virksomhederne det samme omkostningsniveau, hvor de eneste variable parametre er emballagetyper og sammensætning samt volumen.
Disse parametre har virksomhederne selv kontrol over, og de kan frit konkurrere på, hvor dygtige de er til at benytte emballage på en så bæredygtig måde som muligt og derigennem reducere deres omkostninger forbundet med producentansvaret for emballage.
De virksomhedsspecifikke oplysninger er følsomme data, der ikke må deles eller offentliggøres. Derfor er det afgørende, at et financial clearing house etableres og drives af myndighederne. Et financial clearing house er en effektiv måde at sikre en lige og retfærdig fordeling af omkostningerne på. Samtidig er det forholdsvist enkelt at etablere og efterfølgende drive. Det er en effektiv løsning, der kan afværge et potentielt enormt problem.
Derfor håber vi på det kraftigste, at Miljøministeriet vil genoverveje og tilpasse den økonomiske ramme for producentansvaret for emballage, så vi sammen kan finde en god løsning for alle.
