Nyhedsbrev
ikon-emballage

EMBALLAGERETUR HJÆLPER JER MED PRODUCENTANSVAR FOR EMBALLAGE

Fra 2025 får producenter og virksomheder ansvaret og omkostningerne for at håndtere emballage. Men allerede fra 2024 skal I registrere jeres mængder.

Emballageretur står på skuldrene af knap 20 års erfaring med håndtering af producentansvar, og vi er klar til at hjælpe jer fra første dag.

Vores partnere

Applia
Medico
Gramkom
FABA
ESPBranchen
Veltek

Vi håndterer jeres producentansvar

Emballageretur er sat i verden for at håndtere producentansvaret på emballage for danske og udenlandske virksomheder. 

På vegne af vores medlemmer sørger vi for at:

  • foretage de lovpligtige registreringer hos det digitale producentregister (Dansk Producentansvar),
  • håndtere jeres affald på en ansvarlig og omkostningseffektiv måde,
  • vejlede jer om gældende lov og nye regler,
  • opnå stordriftsfordele for jer og vores andre medlemmer ved at håndtere producentansvaret kollektivt.

Vi løfter jeres ansvar for emballageaffald, og sørger for, at materialerne enten bliver genbrugt, genanvendt eller miljøansvarligt bortskaffet.

EMBALLAGERETUR

DET FÅR I SOM MEDLEM I Emballageretur

Som medlem i Emballageretur får I adgang til en række fordele:

  • I kan drage fordele af knap 20 års erfaring indenfor håndtering af producentansvaret.
  • I bliver en del af en af de mest omkostningseffektive kollektive ordninger i Europa.
  • I får adgang til relevante aktører, der kan hjælpe jer med at håndtere producentansvar i EU, Norge, Schweiz og UK.
  • I får adgang til gennemtestede it-systemer specialudviklet til at håndtere alle aspekter af producentansvaret.
  • I er garanteret legitime affaldsstrømme og pålidelig ESG-data.
  • I kan dykke ned i vores omfattende viden om producentansvaret gennem webinarer, værktøjer og guides.

VI HAR SEKS STÆRKE
ERHVERVSORGANISATIONER I RYGGEN

Emballageretur er sat i verden for at hjælpe vores medlemsvirksomheder med at opfylde kravene fra producentansvaret, og sikre, at mest muligt emballageaffald genbruges eller genanvendes.

Det er en opgave, der skal løftes for tusindvis af virksomheder, og vi er stolte over, at vores mission støttes af en bred kreds af toneangivende erhvervsorganisationer.

EMBALLAGERETURS MILJØEMBLEM STYRKER DIN GRØNNE PROFIL

Som medlem af Emballageretur modtager I vores miljøemblem.

Miljøemblemet signalerer, at I støtter en ansvarlig udvikling bygget på cirkulære principper om øget genbrug og genanvendelse.

Det styrker jeres profil, og kan bruges i jeres kommunikation når I skal tiltrække kunder, dygtige medarbejdere og gode samarbejdspartnere.

EN VERDEN AF
GENANVENDELIG VIDEN

Emballageretur deler ud af vores viden om producentansvar gennem webinarer, værktøjer, guides og blogs.

Vi har både et vidensunivers, som alle kan tilgå og et særligt vidensunivers for vores medlemmer.