Nyhedsbrev

7 VIGTIGE TAKE AWAYS FRA EU's NYE EMBALLAGEFORORDNING

Overblik

7 VIGTIGE TAKE AWAYS FRA EU's NYE EMBALLAGEFORORDNING

EU’s nye emballageforordning er trådt i kraft. Den ny forordning fokuserer på at mindske emballagemængderne – både, når det kommer til forbrug og til affald – og bringer flere ændringer frem mod 20240.

Med den nye EU-forordning er der sat en række nye mål, der skal hjælpe medlemslandene med at reducere mængden af emballageaffald, og øge mængden af genbrugsemballager frem mod 2030 og 2040.

Emballageretur har kigget på den ny forordning og her får du de 7 vigtigste pointer:

1: Begrænsning af unødvendig emballage

Fremover vil der være skærpede regler for, hvor meget tom plads der må være i emballage. Dette sker for at forhindre brugen af unødvendig emballage og for at sikre, at eksisterende ressourcer udnyttes bedre.

2: Øget krav om genanvendt materiale i emballage

Fra 2030 skal plastemballager indeholde en minimumsprocent genanvendt materiale – et krav, der bliver endnu skarpere i 2040.

3: Grænse for skadelige stoffer i emballage

Fødevareemballager skal være fri for skadelige PFAS-stoffer senest i 2026.

Læs også: Hvad nu hvis vi kortslutter den vanlige konkur­ren­ce­si­tu­a­tion inden for emballage?

4: Afskaffelse af bestemte typer engangsemballage

Fra 2030 forbydes brugen af specifikke engangsplastemballager, som f.eks. til ketchup og shampoo, emballage til frugt og grønt under 1,5 kg, og engangsservice på caféer og restauranter. I stedet skal Emballage designes til genbrug eller genopfyldning.

5: Krav om komposterbare emballagetyper

Der vil være krav om, at emballage om frugt og grønt skal kunne komposteres, så det kan indgå i affaldsstrømmen med bioaffald uden at forurene slutproduktet. Forordningen definerer komposterbar emballage som de emballager, der kan nedbrydes biologisk under industrielt kontrollerede forhold og altså ikke hjemme i folks baghaver.

Der lægges også op til klar mærkning af forskellen mellem de emballager, der kan komposteres i private haver og de emballager, der kræver industrielle anlæg for at kompostere. Formålet er samtidig at få skilt de komposterbare emballager ud af fx plastaffaldet, hvor de udgør en fejlsortering og ikke kan genanvendes.

6: Krav om genbrug og genopfyldning på caféer og restauranter

Senest i 2027 skal caféer og restauranter tillade, at kunderne medbringer egne beholdere til mad og drikke. Derudover skal restauranter- og cafeer, der sælger take-away, gøre det muligt for kunderne at modtage deres mad og drikke i genbrugsemballage, som indgår i et genbrugssystem. Dette skal senest ske i 2028, og det må ikke være dyrere for kunderne at benytte sig af genbrugsemballagen.

7: Krav om klar og tydelig mærkning

Emballagen skal mærkes korrekt med oplysninger om materialer, sortering og genbrug, og vi skal gøre det nemt for forbrugerne at bidrage til affaldssortering.

Læs også: Greenwashing vs greenhushing: Sådan kommunikerer du sikkert om grønne fremskridt

Den nye EU-forordning og implementeringen i dansk lov

EU’s emballageforordning sætter de overordnede rammer for emballagehåndtering i medlemslandene, men det er op til de enkelte lande at implementere reglerne i deres nationale lovgivning.

I Danmark betyder det, at emballageforordningen skal integreres i den danske emballagelovgivning, så I som virksomhed lever op til både EU-krav og nationale bestemmelser.

Den seneste opdatering af den danske emballagelovgivning er udarbejdet med henblik på at harmonisere de nationale regler med EU’s nye emballageforordning.

Det betyder, at de nye nationale bestemmelser afspejler de krav, der er fastsat på EU-plan, herunder krav til reduceret emballageaffald, øgede genbrugsmål og specifikke forbud mod visse engangsplastiktyper.

De deadlines, vi ser i den nye danske emballagelov, fx at fødevareemballager skal være PFAS-frie senest i 2026, og at bestemte typer engangsplast skal udfases senest i 2030, afspejler EU’s egne tidsplaner og mål.

Selvom den danske lovgivning i høj grad bygger på EU’s rammevilkår, er der også taget højde for lokale forhold. Det betyder, at der kan være yderligere krav eller tilpasninger, der understøtter den danske markedssituation og sikrer en effektiv implementering af de nye regler herhjemme.

Kort sagt sikrer den seneste lovopdatering, at danske virksomheder arbejder under et fælles regelsæt, der både understøtter EU’s bæredygtighedsmål og tager hensyn til de særlige forhold i Danmark.

 

Har du spørgsmål, eller vil du vide, hvordan din virksomhed bedst navigerer i denne overgang, er du velkommen til at kontakte os. Vi er klar til at hjælpe.