Dette er et debatoplæg bragt i Børsen Bæredygtig den 19. juni 2024.
Debatoplægget er skrevet af Morten Harboe-Jepsen, direktør, Retur, Mette Staal, cluster creative lead, DS Smith og Helle Dollerup Lyngaa Wegeberg, kreativ direktør, Cameleon Creatives.
Forberedelsen af det kommende producentansvar er i fuld gang. Med 41.000 berørte virksomheder og 1,1 mio. ton emballage årligt er det første gang i 100 år, at man i stor skala gør noget for at motivere til bedre emballagehåndtering med fokus på genbrug og genanvendelse.
I 1922 indgik bryggerierne en frivillig aftale om at bruge en fælles flaske til øl, og det blev starten på udviklingen af returpantsystemet.
Så ideen om at håndtere emballage til det fælles bedste – uanset om agendaen er kommerciel eller bæredygtig, eller begge dele(!) – er altså ikke ny. Men vi må ikke stoppe her, for vi har meget mere at vinde end blot at efterleve producentansvaret.
En god forretning nu og i fremtiden
Når først producentansvaret for emballage er sat i system, bliver det hverdag igen. Og når det sker, kan man med fordel yderligere fremtidssikre ens emballage.
Producentansvaret indeholder pisk og gulerod med en volumenafhængig og gradueret afgiftsstruktur. Jo mere emballage desto højere afgift. Jo vanskeligere emballagen er at genanvende desto højere afgift. Bliver man som virksomhed dygtig til at efterleve producentansvaret, sparer man derfor penge.
Men denne afgiftsbesparelse er håndører sammenlignet med, hvad konsekvensen er, hvis man ikke gør mere end højst nødvendigt. Vi ser nemlig ind i en fremtid, hvor ressource- og miljøbevidsthed bliver en selvfølge for forbrugerne og samfundet som sådan.
Som virksomhed kan man i dag stadig godt få ros for bæredygtige tiltag, men det er en stakket frist. Udviklingen kommer til at gå stærkt, og en afventende position nu kan blive til et ultimativt fravalg om få år af forbrugerne, det offentlige, og samarbejdspartnere.
Fælles fodslag frem for enegang
Det er en svær balancegang for den enkelte virksomhed at drive forretning samtidig med, at man driver bæredygtig forandring.
Men hvad nu hvis vi kortslutter den vanlige konkurrencesituation inden for emballage, og at store aktører går sammen om at træffe nogle muligvis vanskelige beslutninger?
Hvad nu hvis man bliver enige om at stille krav til producenter, leverandører og samarbejdspartnere om, at deres anvendelse af emballage skal være cirkulær frem for kommerciel?
Retter vi igen blikket mod historien, er et sådant scenarie bestemt en mulighed. I 2002 blev bryggerierne og dagligvarehandlen enige om at inkludere engangsemballage i returpantsystemet, selvom der ikke var lovgivning på området.
Netop detailbranchen med dagligvaregiganterne i spidsen vil kunne skabe forandring i stor skala. Det samme vil transportsektoren kunne. Og hvad nu hvis stat, regioner og kommuner begyndte at stille fælles krav til emballagen?
I de næste par år vil implementeringen af producentansvaret for emballage være i centrum. Men herefter er der ingen grund til at vente med nye tiltag.
Det nye sort er knap så sort
Hvordan ser denne transition så ud? Man går fra et hovedsageligt kommercielt perspektiv til et udpræget cirkulært perspektiv, hvor spørgsmålet om, hvad der kommer til at ske med emballagen, når den bliver til affald, bliver en central del af det samlede beslutningsgrundlag.
Mængden af emballage vil blive reduceret. Dernæst vil man se på emballagetyper. Kan man udskifte eksempelvis plast med pap? Tilføres pap en tynd plastik-coating, bliver det faktisk vandtæt, og når man holder coatingen på under 5%, kan pappet stadig genanvendes.
Vi kommer også til at se en forandring af kommunikationen på emballagen. Der bliver færre farver. Skrifttyper og logoer bliver forandret, så der skal bruges mindre trykfarve, og vi skal vænne os til, at farven sort bliver mindre sort, for når man vil skabe en helt dyb sort, vil man i nogle tilfælde bruge op til 150 pct. gange mere trykfarve.
Luften kommer også til at sive ud af emballagen. I gennemsnit er der 7 pct. luft i transportindpakningen af fødevarer. Ser man på e-handel er gennemsnittet 20 pct. Reduceres mængden af luft, skal der køres færre ture.
Ovenstående er blot et lille udpluk af de ting, som kommer til at ske. Den gode nyhed er, at der i skrivende stund udvikles nye løsninger og bæredygtige teknologier, der vil gøre selv vidtgående krav relativt overkommelige at efterleve.
Men der er stadig nogen, som skal træffe beslutningerne, og de skal træffes i fællesskab, så vi får både reduceret og ændret sammensætningen af de 1,1 mio. ton emballageaffald, som vi hvert år skaber her i Danmark.
English 
