English 
Vi vil gerne sætte lidt ord på. Årsagen til, at vi anbefaler udskydelse af producentansvaret skal nemlig ses i lyset af flere faktorer:
1: Ikke fuld tilmelding – endnu
Den første deadline for registrering og indberetning faldt den 31. august 2024.
I skrivende stund er lidt over 5000 virksomheder registreret. Det er blot halvdelen af det antal virksomheder, som Miljøstyrelsen har sendt breve ud til, hvor man har vurderet, at der kunne være et producentansvar.
Hvorfor er det et problem, at ikke flere er tilmeldt? Det er det, fordi ….
2: Regningen ikke splittes ligeligt
Omkostningsniveauet for håndtering af emballagemængderne er vurderet til 2,35 mia. kroner om året. En regning det danske erhvervsliv skal betale.
For at kunne løfte både opgave og omkostninger, har vi brug for alle mand på dæk. Det ser ikke ud til at være tilfældet lige nu.
“Producentansvaret er skruet sådan sammen, at man hæfter kollektivt, og uanset hvad så er der over en million tons affald, der skal håndteres, og en milliardregning, der skal betales. Men hvis man ikke er registreret, kan man jo ikke stilles til ansvar. Det vil sige, at de virksomheder, der har registreret sig, nu og her står med hele ansvaret – både det praktiske og det økonomiske. Det er naturligvis ikke holdbart,” siger Emballagereturs adm. direktør, Morten Harboe-Jepsen ✔ .
3: Udsigt til øget bureaukrati og gebyrer
Den økonomiske ramme omkring producentansvaret er bygget på et system med bod og bonus.
Lidt forsimplet kan man sige, at jo nemmere emballagen er at genanvende, og jo mindre emballage der benyttes, desto billigere bliver det for virksomheden – og omvendt; jo vanskeligere den er at genanvende og jo mere der benyttes, desto dyrere bliver det.
Derfor er producentansvaret i sig selv en stor udskrivning for virksomhederne.
I det nye lovudkast lægges der op til, at hele administrationsapparatet omkring producentansvaret skal øges, bl.a. med tilsyn. Det foreslås at blive betalt gennem mange forskellige og uspecificerede gebyrer. Dertil skal også lægges omkostningerne for kommunernes indsamling.
4: Usikkerhed om endelig omkostning for den enkelte virksomhed
Af de samlede årlige omkostninger er kompensationen til kommunerne for deres affaldsindsamling klart den største post.
Denne kompensation lyder på 1,5 mia. kroner. Beklageligvis er der i det nuværende lovgrundlag for producentansvaret ikke præciseret, hvordan disse omkostninger skal beregnes, og det er op til kommunerne selv at definere, hvordan det skal foregå.
I tidligere lovudkast har der ligeledes været et pålæg til kommunerne om effektivisering af affaldsindsamlingen, men det er blevet fjernet i det nye udkast, ligesom der lægges op til, at vi ikke kan få ordentlig indsigt og klagemuligheder.
Sidst, men absolut ikke mindst, så kan udgifterne være meget forskellige fra kommune til kommune.
For at sikre ligelig fordeling af udgifterne, har vi tidligere foreslået at etablere et Financial Clearing House. Læs mere om det lige her: Mangelfuld lovgivning kan ende i konkurrenceforvridning og affaldskaos
Hvorvidt, der er vilje til at etablere et Financial Clearing House er endnu ikke afklaret.
5: Lovkrav er for ukonkrete tæt på deadline
”Der har hersket og hersker fortsat en del usikkerhed omkring såvel lovgrundlag som selve økonomien og implementeringen. Deadlines i producentansvaret er tidligere også blevet udskudt flere gange og det har formentlig fået en række virksomheder til at se tiden an,” siger Morten Harboe-Jepsen.
I 2018 besluttede EU, at der skulle indføres et producentansvar for emballage. Den 30. august 2022 vedtog et bredt flertal i Folketinget, at producentansvaret skulle indføres i Danmark.
Danmark er således et af de absolut sidste EU-lande til at indføre producentansvaret på emballage.
Med producentansvaret for emballage ønsker EU at harmonisere håndteringen af producentansvaret på tværs af medlemslandene. Derfor har de udarbejdet emballageforordningen. Den emballageforordning var til forhandling i EU sideløbende med Danmarks forberedende arbejde med implementeringen af producentansvaret.
Så længe EU-forhandlingerne foregik var der indført en standstill-periode, som påvirkede Danmarks implementering af producentansvaret for emballage. Vi kan nemlig ikke udforme dansk lovgivning på emballageområdet, før den EU-lov Danmark skal basere sin egen nationale lov på, er på plads.
Det betød, at Danmark måtte ændre den oprindelige tidsplan for implementeringen af producentansvaret på emballage. Først fra januar 2025 til juli 2025. Sidenhen fra juli 2025 til oktober 2025.
Årsagen til, at datoen for implementering flyttes for anden gang er i følge Miljøministeriet for at give plads til en overgangsperiode, hvor kommuner og producenter får mulighed for at lære at tilpasse sig reglerne for producentansvaret i praksis.
Samtidig er der en række lovkrav og rammer for producentansvaret, der endnu ikke er fastlagt, fordi loven stadig er under udvikling. Det gør det svært for virksomheder såvel som kollektive ordninger at forberede sig ordentligt på selve implementeringen.
”Det er lidt uforståeligt, at man ikke stiller flere konkrete krav. Det er et problem, som vi har påpeget flere gange, bl.a. i et brev til miljøministeren. Potentielt står erhvervslivet over for en kæmpe uspecificeret regning allerede til næste år. Det er simpelthen ikke fair over for virksomhederne, at der ikke er klarhed så langt henne i forløbet,” siger Morten Harboe-Jepsen.
Konsekvensen: Formålet med producentansvar risikerer at drukne
Emballageretur er med til forhandlingerne omkring det kommende producentansvar, og netop de manglende økonomiske rammer og tunge bureaukrati er nogle af de punkter, vi løbende har påpeget som bekymrende.
De afviger nemlig fra de allerede eksisterende producentansvar på elektronik og batterier, som Emballagereturs søsterordning Elretur har håndteret igennem knap 20 år.
”Vi har allerede flere velfungerende producentansvar, som det kommende producentansvar for emballage kan tage udgangspunkt i. Vi stiller os derfor ret uforstående overfor, at der pludselig skal indføres så tungt bureaukrati, kontrol og tilsyn på dette område, der øger kompleksiteten i samarbejdet mellem aktørerne,” siger Morten Harboe-Jepsen.
Konsekvensen kan i sidste ende være, at det overordnede mål med producentansvaret drukner i regler og udgifter.
”Formålet med at indføre producentansvaret for emballage er at reducere mængden af emballage, sikre en effektiv indsamling og håndtering af emballageaffald samt motivere virksomheder til at udvikle bedre og mere miljøvenlige emballagedesigns. Som lovudkastet er nu, risikerer formålet at gå tabt i øget bureaukrati, besværlige og tunge processer mellem de involverede parter, store omkostninger for erhvervslivet, dyrere emballage og dermed dyrere priser for forbrugerne.”
Danmark er desuden et af de sidste lande til at indføre producentansvaret for emballage, hvor direktivet har ligget klar i årevis. At vi overskrider en EU-deadline, fordi vi har ventet til sidste øjeblik, bør ikke lægge dansk erhvervsliv til last.
Frem for at insistere på at holde den nuværende tidsplan er det derfor Emballagereturs anbefaling, at man udskyder implementeringen af producentansvaret for emballage til januar 2026, og bruger den ekstra tid til at få foretaget de nødvendige justeringer af lovgrundlaget samt sikre den fulde tilslutning blandt de berørte virksomheder.
Læs mere på www.emballageretur.dk.
