* Denne artikel blev udgivet den 5. oktober 2023. Den blev opdateret første gang den 12. oktober 2023, hvor vi tilføjede den ny dato for indberetninger af forventede mængder markedsført emballage. Artiklen blev opdateret igen den 1. juli 2024, hvor vi opdaterede den ny dato for den fulde implementering af producentansvaret for emballage.
Med den første opdatering af tidsplanen blev implementeringen af producentansvaret for emballage skubbet med et halvt år. Med den seneste opdatering skubbes implementeringen yderligere tre måneder.
Den ny implementeringsdato for producentansvaret for emballage er nu den 1. oktober 2025.
INDBERETNINGER I 2024
Forud for implementeringen af producentansvaret for emballage i 2025, skal de virksomheder, der er omfattet af producentansvaret, lade sig registrere i DPA og indberette de mængder emballage, som virksomhederne forventer at sætte på markedet i 2024. Emballageretur hjælper med at varetage denne opgave.
Ifølge den oprindelige tidsplan skulle disse registreringer være sket fra den 1. januar 2024 til og med den 31. marts 2024. Startdatoen for indberetninger blev senere ændret til 1. april 2024. Slutdatoen for indberetninger er den 31. august 2024. Denne dato fastholdes i opdateringen af tidsplanen.
EMBALLAGERETURS ANBEFALING – BEVAR MOMENTUM
Selvom tidsplanen for implementering er ændret, er der ingen tvivl om, at det udvidede producentansvar på emballage kommer.
I Emballageretur er vi klar til at hjælpe jer med at håndtere jeres producentansvar fra første dag, og det er vores anbefaling, at vi i fællesskab bruger den ekstra tid på at gøre jer, vores medlemmer, helt klar til at håndtere producentansvaret på emballage.
Har I spørgsmål? Ring til os på tlf: +45 3336 9198 eller send os en mail på info@emballageretur.dk.
HVORFOR ÆNDRES TIDSPLANEN?
Flere EU-lande har allerede indført producentansvaret – faktisk er Danmark et af de sidste lande til at indføre det.
EU ønsker at harmonisere håndteringen af producentansvaret på tværs af medlemslandene, og derfor har de udarbejdet emballageforordningen. Den emballageforordning var til forhandling i EU, og så længe forhandlingerne foregår var der indført en standstill-periode.
Den standstill-periode løb frem til den 9. maj 2024, og påvirkede Danmarks implementering af producentansvaret for emballage. Vi kan nemlig ikke udforme dansk lovgivning på emballageområdet, før den EU-lov vi skal basere vores egen nationale lov på, er på plads.
Det betyder, at Danmark ikke kan udstede ny national lovgivning på producentansvaret for emballage før standstill-perioden slutter, og det gjorde det meget svært at fastholde den oprindelige tidsplan for implementeringen af producentansvaret på emballage.
Derfor blev de første ændringer af den danske tidsplan foretaget, så den kunne tilpasses EUs nye emballageforordning.
Årsagen til, at datoen for implementering flyttes for anden gang er i følge Miljøministeriet for at give plads til en overgangsperiode, hvor kommuner og producenter får mulighed for at lære at tilpasse sig reglerne for producentansvaret i praksis.
EMBALLAGERETUR ER KLAR TIL AT HJÆLPE
Emballageretur er med i forhandlingerne om implementeringen af det udvidede producentansvar for emballage.
Vi sørger for at holde jer opdateret på udviklingen i nyhedsbreve, via hjemmesiden og på vores webinarer.
Vores team kan hjælpe med alle de spørgsmål du og dine kolleger må have. Ring til os på tlf: +45 3336 9198 eller send os en mail på info@emballageretur.dk.