Nyhedsbrev

Sammenligning af priser blandt kollektive ordninger - Det skal du vide

Viden

Sammenligning af priser blandt kollektive ordninger - Det skal du vide

Ikke alle kollektive ordninger har de samme opgaver og omkostninger – og det bør man være opmærksom på, når man sammenligner priser.

Næsten alle kollektive ordninger har nu offentliggjort deres priser, og derfor sker der naturligt mange sammenligninger på tværs af markedet.

I Emballageretur er vi stolte over at kunne tilbyde lave og konkurrencedygtige priser til vores medlemmer. Det er dog også vigtigt at gøre opmærksom på, at priserne mellem kollektive ordninger ikke altid kan sammenlignes direkte.

De fleste kollektive ordninger har et indsamlingsansvar. Det betyder, at de – ud fra deres markedsandel – er tildelt et eller flere geografiske områder i Danmark, hvor de skal indsamle, transportere og behandle emballageaffald.

En enkelt af de nuværende kollektive ordninger har ikke dette ansvar, fordi deres markedsandel ikke er stor nok. Det betyder også, at ordningen heller ikke skal afholde de tilhørende omkostninger de andre kollektive ordninger skal. Det bør man derfor tage højde for i sin prissammenligning.

Det er værd at huske, at de største omkostninger i producentansvaret ligger i selve indsamlingen, transporten og behandlingen af emballageaffaldet, og at disse udgifter er en uundgåelig del af systemet. Her kan der være forskel alt efter de forskellige aftaler de enkelte kollektive ordninger har formået at indgå med deres leverandører.

Hos Emballageretur følger vi udviklingen tæt og holder løbende vores medlemmer orienteret. Vores mål er altid at sikre gennemsigtighed og de bedst mulige vilkår for din virksomhed.