Nyhedsbrev

Har tildeling betydning for prisen på producentansvar?

Viden

Har tildeling betydning for prisen på producentansvar?

Over- og undertildeling i producentansvaret for emballage: Hvad betyder det for prisen din virksomhed skal betale for at få håndteret sit producentansvar? Hvad gør vi i Emballageretur for at sikre, at prisen ikke svinger op og ned? Og hvorfor påvirker tildelingen i den ene kollektive ordning ikke prisen i en anden? Få svaret her.

Når din virksomhed er omfattet af producentansvaret for emballage, betaler I for den indsamling, sortering og genanvendelse af emballageaffald, som jeres emballage ender som ude i kommunerne.

Som medlem af Emballageretur, står vi for den praktiske og økonomiske håndtering af din virksomheds producentansvar.

Men prisen for at få håndteret emballagen afhænger ikke kun af jeres egne mængder. Den afhænger også af den såkaldte tildeling.

I dette blogindlæg forklarer vi, hvad det betyder, og hvordan det påvirker jeres virksomheds pris.

 

HVAD ER TILDELING?

Det er planen, at Dansk Producentansvar (DPA) fordeler affaldsmængderne i kommunerne mellem de kollektive ordninger hvert andet år.

Det sker på baggrund af:

  • hvor meget emballage medlemsvirksomhederne i den enkelte ordning samlet set sætter på markedet,
  • samt, hvor meget affald der historisk er blevet indsamlet i de enkelte kommuner.

Målet er, at hver kollektiv ordning skal betale for indsamling af den andel af affaldet, der svarer til den enkelte ordnings markedsandel.

Men fordi virkeligheden ikke er perfekt, kan en ordning ende med at få flere eller færre mængder emballageaffald tildelt, end markedsandelen egentlig tilsiger.

Det kaldes en over- og undertildeling.

 

OVERTILDELING

Overtildeling opstår, når en kollektiv ordning får tildelt flere mængder emballageaffald til indsamling af kommunerne, end markedsandelen burde udløse.

Det kan fx ske, hvis en medlemsvirksomhed har meldt for store mængder emballageaffald ind ved indberetningerne, eller der er mere affald i kommunen end forventet.

Økonomisk konsekvens:
Den enkelte kollektive ordning får en større regning fra kommunerne, som skal finansieres af medlemsvirksomhederne. Det kan påvirke prisen pr. kilo emballage i det efterfølgende år.

 

UNDERTILDELING

Undertildeling sker, når en kollektiv ordning får tildelt færre emballageaffaldsmængder til indsamling i kommunerne end markedsandelen skulle udløse.

Økonomisk konsekvens:
Ordningens udgifter til betaling af kommunerne bliver lavere, og det kan have en positiv effekt på prisniveauet næste år.

 

SÅDAN REGULERES TILDELING ÅR FOR ÅR

Tildelingen er ikke et statisk koncept. Systemet er bygget til løbende at blive justeret, så regningen fordeles så retfærdigt som muligt.

Det betyder fx, at hvis vi har fået en overtildeling det ene år, og dermed har betalt for meget for indsamling af vores medlemsvirksomheders emballageaffald baseret på vores markedsandele, så vil reguleringen sikre, at vi får en mindre tildeling året efter – og dermed skal betale mindre.

 

VIGTIGE VANDTÆTTE SKOTTER MELLEM DE KOLLEKTIVE ORDNINGER

Det er vigtigt at understrege, at over- og undertildeling kun påvirker økonomien i den enkelte kollektive ordning.

Der er fuldstændig adskilte økonomier, og ingen ordning betaler for en anden ordnings udsving.

Det betyder fx, at:

  • Hvis Emballageretur får en overtildeling, er det kun Emballagereturs medlemmer, der evt. kan påvirkes af den ekstra udgift.
  • Hvis vi får en undertildeling, er der ingen andre kollektive ordninger, der får fordel af det.

Kort sagt:

  • Hver ordning bærer selv konsekvensen af sin egen tildeling.
  • Der er ingen krydsfinansiering og ingen sammenblanding af økonomier.

Derfor kan ingen andre ordningers tildeling – hverken positive eller negative – nogensinde påvirke jeres pris hos Emballageretur.

 

SÅDAN SIKRER VI DIG STABILE PRISER I EMBALLAGERETUR OG PÅ TVÆRS AF ALLE RETURS PRODUCENTANSVARSORDNINGER

I et system som producentansvaret for emballage vil tildelingerne naturligt variere fra år til år.

Nogle ordninger vælger at lade deres priser svinge direkte med disse udsving. Det vil ofte skabe ustabile prisniveauer, hvor virksomhederne aldrig helt ved, hvad næste års budget bringer.

Det gør vi ikke i Emballageretur.

Vores søsterordning, Elretur, har drevet producentansvar på elektronik i 20 år, og har i den periode leveret dokumenteret og historisk stabile priser år efter år.

Derfor har Emballageretur helt naturligt videreført Elreturs principper for at sikre, at de virksomheder vi hjælper med producentansvaret for emballage får så stabile priser som muligt år, efter år, efter år.

Resultatet er et prisprincip, der er designet til stabilitet på lang sigt – ikke kortsigtede udsving.

  1. Vi indregner tildelingsrisikoen allerede i priserne

Tildelingen er ikke en overraskelse for os. Vi analyserer løbende data for over- og undertildeling og indarbejder risikoen i vores prissætning. Det betyder, at et enkelt år med en overtildeling ikke vælter økonomien eller jeres pris.

  1. Vi opbygger finansielle reserver til at udjævne år-til-år udsving

Hvis vi får en undertildeling og dermed lavere udgifter, sætter vi midler til side. Disse reserver bruges målrettet til at balancere økonomien i et år, hvor tildelingen er højere.

På den måde sikrer vi, at vores medlemsvirksomheder undgår både prisstød og store svingninger fra år til år.

  1. Ingen krydsfinansiering mellem ordninger – jeres pris påvirkes kun af Emballagereturs egen økonomi

Hver kollektiv ordning har sin egen økonomi. Der er vandtætte skotter, og ingen ordning betaler for en andens udsving.

For dig som medlem betyder det, at:

  • Emballageretur betaler kun for vores egen tildeling.
  • Andre ordningers overtildelinger påvirker ikke jeres pris.
  • Eventuelle fordele ved undertildeling tilfalder kun Emballagereturs medlemmer.

DPA’s system sikrer, at ingen ordning hæfter for nogen anden, og at økonomien altid er adskilt.

Samtidig er Emballageretur en del af Retur – Danmarks største familie af kollektive ordninger:

Vi er:

  • Non-profit
  • Har en omkostningseffektiv drift med specialister på tværs af 5 forskellige producentansvar
  • Sikrer stordriftsfordele for medlemmerne
  • Et medlemsdemokrati med reel indflydelse for virksomhederne
  • Bygget på 20 års erfaring med at drive producentansvar i praksis – og sikre stabile priser.

 

ET ØKONOMISK FUNDAMENT BYGGET TIL ROBUSTHED OG FORUDSIGELIGHED ÅR EFTER ÅR

Vi har fra starten bygget en økonomi med robusthed og risikostyring. Eventuelle udsving i tildelingen håndteres via reserverne og vores prissætningsprincip. Vi bruger de samme finansielle mekanismer, der har skabt 20 års stabilitet i Elretur. Økonomien i andre kollektive ordninger påvirker derfor ikke Emballageretur.

Denne konstruktion giver din virksomhed en helt afgørende tryghed i, at din virksomheds pris som medlem hos Emballageretur kun er afhængig af vores egen økonomi – ikke konkurrenters, ikke markedets udsving, ikke andres markedsandele.

Derfor kan vi sige med stor sikkerhed, at Emballageretur er konstrueret til at levere stabile, forudsigelige priser – ikke kun til næste år, men år efter år.

Det giver din virksomhed det vigtigste i en kompleks lovgivning: økonomisk tryghed og forudsigelighed.

 

BEREGN DIN VIRKSOMHEDS PRISER I EMBALLAGERETUR MED VORES PRISBEREGNER