Nyhedsbrev

Bliv klar til dit producentansvar i 2025

Som virksomhed bruger du sandsynligvis emballage til dine produkter, og derfor er du omfattet af producentansvaret for emballage, som træder i kraft i 2025.

Ifølge miljølovgivningen får virksomheder, der bruger med end otte tons emballage om året et større praktisk og økonomisk ansvar for at sikre, at den brugte emballage bliver håndteret, genbrugt, genanvendt eller i sidste ende miljøansvarligt bortskaffet. Når reglerne træder i kraft, kan Emballageretur håndtere ansvaret for din virksomhed. Og du kan allerede nu skrive dig op til vores nyhedsbrev, så du er helt forberedt, når reglerne træder i kraft.

Hvorfor producentansvar for emballage?

Mange virksomheder – sikkert også din – importerer eller bruger emballage i forbindelse med produkter, som de sender på markedet. I har ansvaret for, at emballagen bliver indsamlet, sorteret, behandlet, genbrugt, genanvendt eller bortskaffet miljøansvarligt.

Producentansvaret skal sikre, at virksomhederne tænker sig om, bruger mindre emballage, sørger for at designe emballagen til genbrug og genanvendelse og sikrer, at man effektivt kan indsamle og håndtere emballageaffaldet.

Hvad betyder producentansvaret for jer?

Producentansvaret betyder, at du og din virksomhed får ansvaret for emballagen i hele dens livscyklus. Fra produktion til emballagen bliver til affald.

Formålet er at motivere alle producenter til at fremstille miljøvenlig emballage og sørge for, at så meget som mulig udtjent emballage bliver genanvendt og nyttiggjort. Producentansvaret betyder, at producenterne får både ansvaret for og omkostningerne til at håndtere emballage. Her kan Emballageretur hjælpe dig.

Vi har masser af viden og praktisk erfaring med at håndtere affald, da Elretur siden 2005 har håndteret ansvaret for udtjent elektronik, batterier og lyskilder for sine medlemmer.

Bliv klædt på til dit producentansvar

Vi giver dig sikkerhed for, at din virksomhed er klar til det kommende producentansvar for emballage. Vi følger udviklingen af de nye regler for dig og fortæller dig, hvad loven og reglerne konkret betyder for din virksomhed.

Mange af dine kommende pligter kan vi håndtere for dig, uden at du behøver at bekymre dig om dem. Resten fortæller vi dig om, så du er klædt godt på. Vil du være med til at forme vores kollektive ordning på emballageområdet? Tag fat i os.

Vi kontakter dig for bl.a. at sikre os, at du får præcis den information, som du og din virksomhed har brug for.