English 
I snart to år har Emballageretur givet input til de lovrammer, der skal forme producentansvaret for emballage. Undervejs har vi adskillige gange påpeget konkrete problematikker, som kan spænde ben for producentansvaret på flere måder.
Desværre viser det nye udkast til bekendtgørelsen, at der forsat ikke lyttes tilstrækkeligt til disse bekymringer.
Derfor har vi endnu engang påpeget udfordringerne i vores seneste høringssvar.
Der er særligt 5 punkter, vi har fokus på:
1: Administrative omkostninger og øget bureaukrati
Producentansvaret for emballage er ment som en enkel og effektiv ordning, hvor samarbejdet mellem kollektive ordninger og kommunerne bliver mindre komplekst. Derfor er det stærkt bekymrende, at producentansvaret fortsat ser ud til at bringe store administrative byrder og et omfattende bureaukrati med sig.
I Emballageretur ser vi desuden en stærkt bekymrende skævhed i den foreslåede struktur, der primært begunstiger kommunerne frem for producenterne.
Denne ubalance kan betyde, at hovedformålet med producentansvaret – at mindske emballageaffaldet, effektivisere håndteringen af det og fremme udviklingen af miljøvenlige emballager – risikerer at gå tabt i en jungle af bureaukratiske processer og tunge procedurer.
Det øgede bureaukrati kan desuden drive priserne på emballerede varer i vejret, når producentansvaret træder i kraft. Alligevel er det svært at vurdere de fulde konsekvenser, da den seneste bekendtgørelse ikke giver et klart billede heraf.
Derfor stiller vi i Emballageretur os kritiske over for, om der er gennemført konkrete økonomiske beregninger på, hvad denne ekstra administration kommer til at koste dansk erhvervsliv – ud over de gebyrer, producenterne allerede skal betale.
Emballageretur opfordrer til, at man både nu og ved evalueringen i 2027 arbejder aktivt for at reducere de administrative byrder for dansk erhvervsliv.
Læs også: Udkast til ny bekendtgørelse er klar: Her er 7 vigtige nyheder til dig
2: Financial Clearing House sikrer fair konkurrence
Med producentansvaret for emballage skal omkring 15.000 danske virksomheder håndtere omkostninger for 2,3 mia. DKK årligt.
Den valgte hybridmodel skaber dog ulige konkurrencevilkår, som producenterne ikke selv kan påvirke. Uens kommunale omkostninger betyder, at to identiske producenter kan ende med at betale vidt forskellige beløb for samme ydelse – afhængigt af, om de er tilknyttet en dyr eller billig kommune.
Emballageretur har regnet på forskellene og fundet, at omkostningerne for ens producenter kan variere med helt op til 19 %.
En sådan ubalance kan skade virksomhedernes konkurrenceevne og dermed modarbejde formålet med producentansvaret: at fremme miljørigtige emballageløsninger.
For at sikre fair konkurrence og ens omkostningsvilkår foreslår vi at etablere et Financial Clearing House. Denne enhed vil modtage og fordele kommunernes fakturaer og fordele udgifterne proportionalt blandt producenterne, så alle betaler ens priser for ens ydelser.
Clearing house-modellen, som Emballageretur har foreslået flere gange, kan sikre en mere gennemsigtig og fair fordeling af udgifter og hjælpe virksomheder med at fokusere på klima- og miljømål uden at blive hæmmet af konkurrenceforvridende prisforskelle.
Uden et Financial Clearing House risikerer vi, at større aktører får markedsfordele, mens mindre eller nye aktører udelukkes fra markedet, hvilket svækker konkurrencevilkårene.
For at sikre en bæredygtig, retfærdig og konkurrencedygtig løsning opfordrer Emballageretur derfor til, at et Financial Clearing House bliver en central del af producentansvaret for emballage.
Læs mere: Mangelfuld lovgivning kan ende i konkurrenceforvridning og affaldskaos
3: Behov for gennemsigtighed i kommunale gebyrer
Det er afgørende, at alle kommuner opgør og rapporterer deres omkostninger til producentgebyrer på samme måde, men da der ikke er etableret et fælles serviceniveau for affaldsindsamling, bliver det vanskeligt at sammenligne og vurdere kommunernes omkostninger ensartet.
Emballageretur anbefaler derfor, at der udvikles fælles skabeloner og standarder i producentansvarets samarbejdsforum. Det vil skabe gennemsigtighed og sikre, at alle relevante data indsamles og rapporteres ens.
Derudover foreslår vi også, at der indføres større ensartethed i reglerne for forskellige producentansvar – som dem, der allerede gælder for elektronik og batterier.
Fælles regler vil sikre fair vilkår, reducere den administrative byrde og gøre det lettere for virksomheder og kollektive ordninger at overholde producentansvaret.
4: Manglende registrering og indberetning – kampen mod “free riders”
Ved udgangen af oktober 2024 har kun 5.700 virksomheder tilmeldt sig producentansvarsordningen og rapporteret deres emballagemængder for 2024.
Dette er langt under de 15.000 virksomheder, som myndighederne har anslået vil være omfattet, og det betyder, at mange ikke bidrager til ordningen på lige vilkår.
Den lave tilmelding skaber unfair konkurrence for de virksomheder, der allerede overholder reglerne.
Vi anbefaler, at myndighederne lægger en plan for at få de resterende virksomheder tilmeldt og indskærper reglerne over for dem, som undgår deres ansvar. Platformsvirksomheder, som fx Temu og Amazon, der bidrager til emballageaffald, bør særligt prioriteres, da mange af dem endnu ikke er registreret.
I Emballageretur støtter vi indførelsen af klare regler, der forpligter myndighederne til at føre tilsyn med producentansvaret for emballage, elektronik og batterier.
Vores søsterordningers knap 20 års erfaring indenfor disse to producentansvar har vist os, at manglende tilsyn i disse områder har hidtil betydet, at lovlydige virksomheder alene har båret omkostningerne, mens andre har undgået deres forpligtelser.
For at sikre effektivt tilsyn anbefaler vi to centrale tiltag:
- Regelmæssige kontrolbesøg
- Skærpede sanktioner, der har en reel afskrækkende effekt.
Der bør også indføres nye tiltag, som begrænser mulighederne for, at free riders kan drive virksomhed uden at overholde reglerne – eksempelvis ved at gøre registrering i producentansvarsregisteret en forudsætning for offentlige handler og som dokumentation for en ansvarlig leverandørkæde.
Emballageretur opfordrer til, at producenter og kollektive ordninger inddrages i udformningen af tilsynsplanen, og vi deltager gerne i arbejdet for at sikre effektive løsninger.
Læs også: Få tilmeldinger og udsigt til øget bureaukrati og gebyrer vækker bekymring
5: Fokus på udviklingen af producentansvaret fremadrettet
Implementeringen af producentansvaret for emballage markerer en stor ændring i Danmark.
Derfor anbefaler Emballageretur, at systemet overvåges nøje i de kommende år med særlig opmærksomhed på omkostningseffektivitet, administrative byrder og de incitamenter, producentansvaret skaber.
Kvaliteten i genanvendelsen og systemets evne til at opfylde EU’s mål for genbrug bør også prioriteres.
Selvom producenterne skal opfylde genanvendelsesmål, er det vigtigt at erkende, at succes på dette område kræver bredt samarbejde.
Kommunerne har en væsentlig rolle i affaldsindsamlingen, og deres indsamlingsmetoder har stor indflydelse på, hvor meget der kan genanvendes.
I Emballageretur opfordrer vi derfor Miljøministeriet til at undersøge, hvordan forskellige kommunale indsamlingsmetoder påvirker genanvendelsesgraden og kvaliteten af materialerne.
Når producentansvarsreglerne evalueres i 2027, bør det også overvejes, om affaldsindsamlingsreglerne skal justeres for at sikre et effektivt og bæredygtigt system.
Læs også: Derfor opfodrer vi til at udskyde producentansvaret for emballage til 2026
Definitioner, deadlines og andre nedslag i høringssvaret
Ud over de generelle bekymringer vi har beskrevet, så er der også andre punkter i bekendtgørelsen, som vi slår ned på i vores høringssvar.
Vi beder bl.a. myndighederne om at;
- Give en tydeligere definition omkring registrering af engangsemballage, hvilke omkostninger, der skal betragtes som operationelle omkostninger og krav til glasemballage.
- Give en præcisering af, hvad der menes med at ”en producent ophører med at tilgængeliggøre emballage”, da der i nogle tilfælde vil være producenter, der periodevis ophører med at tilgængeliggøre emballage i løbet af et kalenderår.
- Udskyde indberetninger om tilgængeliggjorte emballager. Det gør vi på baggrund af henvendelser fra vores medlemmer, og fordi vi ser udfordringer ved den foreslåede ikrafttrædelsesdato d. 31/12-2024, samt bestemmelserne om, at faktiske tilgængeliggjorte emballagemængder i 2024 skal indberettes inden 1. juni 2025.
- Tydeliggøre krav for indberetning om tilgængeliggjorte genbrugsemballager. Vi har bemærket en stor usikkerhed blandt medlemmerne om indberetningskravene for genbrugsemballage. Det ser ud til, at kravene primært vedrører drikkevareemballage, men reglernes anvendelse på paller og intern emballage skaber forvirring. Producenter kan være forpligtede til at rapportere paller, når de introduceres på det danske marked, selvom de indgår som en del af transporten og returneres. Dette bliver en logistisk udfordring, da mange producenter outsourcer logistik og mangler sporingssystemer på palleniveau. Samtidig er der usikkerhed omkring intern emballage, som bruges i produktionen og ofte transporteres over landegrænser.
- Lave en tilretning af tildelingsperioden for at sikre en bedre praktik omkring producentansvaret for emballage og andre producentansvar.
Vi dykker ned i mange flere problematikker og udfordringer i det seneste udkast til bekendtgørelsen.
