Nyhedsbrev

Emballageretur hjælper jer med producentansvar for emballage

Elretur etablerer kollektivordningen Emballageretur, som håndterer dit producentansvar for emballage. Fra den 1. januar 2025 får producenterne nemlig ansvaret og omkostningerne for at håndtere emballage. Emballageretur hjælper dig fra dag 1.

Viden direkte i indbakken

Vil du være opdateret på producentansvaret og modtage guides og gode råd direkte i din indbakke?
Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev bekræfter du, at du har læst og forstået vores Persondatapolitik, og du giver dit samtykke til at modtage nyhedsbreve fra os. Du kan til enhver tid nemt afmelde dig nyhedsbrevet.

HVAD BETYDER PRODUCENTANSVARET FOR JER?

Producentansvaret betyder, at du og din virksomhed får ansvaret for emballagen i hele dens livscyklus. Fra produktion til emballagen bliver til affald.

Formålet er at motivere alle producenter til at fremstille miljøvenlig emballage og sørge for, at så meget som mulig udtjent emballage bliver genanvendt og nyttiggjort. Producentansvaret betyder, at producenterne får både ansvaret for og omkostningerne til at håndtere emballage. Her kan Emballageretur hjælpe dig.

Vi har masser af viden og praktisk erfaring med at håndtere affald, da Elretur siden 2005 har håndteret ansvaret for udtjent elektronik, batterier og lyskilder for sine medlemmer.

HVEM ER OMFATTET?

Producentansvaret for emballage ligger hos den aktør i værdikæden, som har størst indflydelse på emballagens udformning. Du og din virksomhed kan altså sagtens være omfattet, selvom I ikke fremstiller emballagen.

Ifølge Miljøministeriet bliver ca. 41.000 virksomheder berørt af de nye emballageregler. Dog vil ca. 36.000 virksomheder kun være omfattet af et administrativt producentansvar, fordi deres emballagemængder er under bagatelgrænsen på otte tons.

Bagatelgrænsen skal beskytte mindre virksomheder og producenter med små mængder emballage mod for store administrative byrder og samtidig motivere virksomhederne til at designe miljøvenlige emballage.

Hvad gør Emballageretur med emballagen?

Efter kommunerne har indsamlet emballage fra borgere, sender Elreturs operatører emballagen videre til behandling. Her sorterer operatørerne emballageaffaldet med henblik på, at mest muligt genanvendes.

Elretur sørger for at sikre de lovpligtige registreringer hos det digitale producentregister (Dansk Producentansvar) for hele processen, indtil materialerne er klar til genbrug, genanvendelse eller anden miljøansvarlig behandling.

EMBALLAGERETURS MILJØEMBLEM STYRKER DIN GRØNNE PROFIL

Som medlem af Emballageretur får du og din virksomhed adgang til vores miljøemblem, som du kan bruge på dit website og din kommunikation med kunder og samarbejdspartnere. Miljøemblemet signalerer, at I bakker op om bæredygtighed, genbrug og genanvendelse og støtter den cirkulære økonomi.

Miljøemblemet er med til at styrke virksomhedens grønne profil. Den grønne profil har stadig større betydning for jeres muligheder for at tiltrække kunder, dygtige medarbejdere og gode samarbejdspartnere.

Aktiviteter i andre lande

Sælger I jeres produkter i andre europæiske lande. Så kan WEEE-Europe hjælpe jer.

Emballageretur har adgang til WEEE-Europe, så vi kan hjælpe jer med at overholde producentansvaret andre steder i Europa. I kan altså nøjes med 2 kontaktpunkter i stedet for op til 30 forskellige.

Vi kan allerede nu hjælpe jer med adgang til WEEE-Europe, hvis I sælger til europæiske lande, som er omfattet af producentansvaret for emballage.

Emballageretur hjælper din virksomhed med at
overholde miljølovgivningen og producentansvaret ved at..

Hvordan kan i forberede jer?

I kan allerede nu gøre en række ting for at forberede jer på, at producentansvaret træder i kraft. I kan fx få styr på jeres emballagedata og tænke over, hvordan jeres materialevalg bliver endnu mere miljøvenligt. Omkostningerne bliver nemlig endnu lavere, hvis I anvender materiale, som er nemt at genanvende.

I bør også skele til, hvordan I håndterer producentansvaret udenfor Danmark, hvis I er på de europæiske markeder.

Hold jer opdaterede

Tilmeld dig og din virksomhed Emballagereturs nyhedsbrev. Så er I altid opdaterede med den seneste viden og de nyeste informationer om det kommende producentansvar for emballage.

Om emballageretur

Emballageretur er etableret i 2022 af Danmarks største kollektivordning for elskrot og udtjente batterier, Elretur.

Efter kommunerne har indsamlet emballage fra borgerne, sender Elreturs operatører emballagen videre til behandling. Her sorterer operatørerne emballageaffaldet med henblik på, at mest muligt genanvendes. Emballageretur tilbyder at håndtere dit producentansvar for emballage, når reglerne for producentansvar på området træder i kraft i 2025.

Selvom Emballageretur er ny, så har vi fra fødslen masser af erfaring med og viden om den cirkulære økonomi og om at håndtere producentansvar. Bag Emballageretur står nemlig Elretur, som siden 2005 har håndteret producentansvaret for genbrug, genanvendelse og miljøansvarlig bortskaffelse af elskrot og batterier for ordningens medlemmer – mere end 950 producenter og importører af elektriske og elekroniske produkter, batterier samt lyskilder.